Mærker du også hjertet mor





Og hvordan føles det så, spørger mor i telefonen, da jeg sætter mig på bænken. Hun kan høre at jeg ryger, det har hun sagt før. Hun kan høre når jeg går op og ned af trapperne, om jeg er hjemme, er du hjemme siger hun. Ja. Men dine skuldre, de må ikke græde sådan. Mærker du også hjertet mor, sådan som det kan løbe afsted uden at jeg vil det. I køkkenet løb det, da jeg hørte min stemme udefra. Casper spurgte hvordan jeg havde det med at de kendte hinanden i forvejen, helt fint sagde jeg, helt fint. Nervøse krop, du må ikke græde. Mine fingre rystede, da jeg holdte om papiret, mine arme, jeg vidste ikke hvor jeg skulle placere dem. Mor er sådan en øm stemme i telefonen. Hun siger ja med luft på. Jeg siger også ja, jeg siger ja mor jeg er hjemme, ja mor, jeg er rummets krop, rummets angst, når mine skuldre ryster. Nervøse krop, kan du mærke det mor, når jeg krøller mig ind over mine ben og lukker en lille lyd ud. En lyd af suk og besvær og kærlighed. Mor er sådan en øm stemme i telefonen, hun siger ja med luft på.