rav

Forskellen på havvand og tårer er lyden. Mor siger: Når det blæser, og vinden trækker havvandet ind mod kysten, lyder det som at puste i glas, sys du ik os det?

Et efterår, da jeg gik med mor i vinden langs vandet og kiggede efter rav, tænkte jeg på, om vi mon lignede fugle, når vi bøjede os: De tunge kroppe med hænderne som næb mellem småstenene. Mågerne skreg over os, mor fortalte mig om angsten. Om de anfald. Hvordan himlen falder ned over jorden.

Om, hvor meget grå, der så er.