Dagbog 6/11 2017

 

En interessant samtale.

 

 

Dukke til stuemøbel:

 

”Hvor længe har vi været her.”

 

Stuemøbel siger til dukke:

 

”Stuemøblet siger ikke noget til dukken for det kan ikke tale.”

 

Dukke og stuemøbel holder i hånden over en kop the. Der er ikke den store samtale i gang.

Rummet er foldet sammen til rødt velour.

Rummet er på størrelse med dukken.

Rummet er en flaske, på vej til genbrug.

Rummet er fire sider af sig selv

 

Stuemøbel til dukke:

”….”

 

Dukke til stuemøbel:

 

”Hvorfor insistere du på at have nej hatten på? Hvorfor mister du ikke begge ben af de fem du har.”

 

Stuemøblet havde kun fem ben.

Stuemøblet havde en bordplade der kunne foldes ud til en større mere effektiv bordplade.

 

Stuemøbel til dukke:

 

”Du skal passe på hvad du siger, engang lagde jeg hånden rundt om gulvet rummet er i, jeg fik et ekstra ben nu og kan derfor ikke stå lige.”

 

 

Dukke til dukke:

 

”jeg har brug for at fortælle dig noget”

 

Dukke til dukke:

 

”Sig frem min kære”

 

Dukke til dukke:

 

”jeg føler vi bliver kigget på, en mand eller anden skikkelse som har et øje på ruden”

Dukke til dukke:

 

”det er bare ren indbildning”

 

Dukke til dukke:

 

”det er bare ren indbildning”

 

Stuemøbel til dukke:

 

”det er bare ren indbildning”

 

Dukke til dukke:

 

”ikke lyt til stuemøbel, han ønsker han var anderledes”

 

Dukke til dukke:

 

”det gør jeg også”

 

Dukke til dukke:

 

”nej det gør du ikke”

 

 

Rummet skiftede form

Rummet er nu et rum med fem sider uden loft

Rummet er omvendt talende

Rummet takker gæsterne for at forlade huset

 

Dukke til dukke:

 

”nedisredin arf vles gis eggæledø ta re segymdy eillv ta”

 

Stuemøbel til dukke:

 

”vi kan ikke formuleres os på den måde det ved vi alle sammen godt”

”vi kan formuleres os på den her måde det ved vi alle sammen godt”

”Hej jeg er møbel i et rum uden kanter”

”Hej jeg er møbel i et rum uden identitet”

”Hej jeg er møbel i et rum uden møbler”

 

Dukke til dukke:

 

”han er vidst blevet til et havebord nu”

Dukke til dukke:

 

”Tror du virkelig det?”

 

stuemøbel til dukke:

 

”man skal ikke vide man skal tro”

 

Dukke til dukke:

 

”man skal ikke tro man skal æggehvide”

 

Dukke til dukke:

 

”ikke være fjollet nu”

 

Dukke til dukke:

 

”jeg er ikke den jeg formulerer mig som”

 

Dukke til dukke:

 

”Dette er terapi”

 

Rummet blev terapeutisk

Rummet sparkede til alle sider

Rummet forlod værelset

Rummet gik ud af døren for at finde sig selv

Rummet blev til en femmer

 

Dukke til dukke:

 

”vi er langt ude på havet”

 

Dukke til dukke:

 

”nej vi er i en kedelig vred ørken”

 

Rummet blev til en vred kedelig ørken

Rummet blev til et blødt surt hav

Rummet bliver til sten næste linje

Rummet blev til en sandet græsplæne

 

 

 

Dukke til dukke:

 

”rummet lyver”

 

Dukke til stuemøbel:

 

”Dukke til dukke:”

 

Stuemøbel til stuemøbel:

 

”jeg er rummets ynklige side”

 

Dukke til dukke:

 

”jaloux på stuemøbel”

 

”jaloux på ørne, ørkner, og insekter”

 

Stuemøbel til dukke:

 

”skal vi gå en tur”

 

Rummet foldede sig ud til en blomst de så på vejen

Rummet foldede sig ud til en dukke

Rummet bliver et stuemøbel i næste linje

Rummet blev til stuemøbel

 

Dukke til dukke:

 

”rummet lyver ikke mere”

 

Stuemøbel til dukke:

 

”jeg kan ikke tale”

”jeg kan ikke være blind”

jeg bruger gåse”øjne forkert”

”jeg har været døv engang men er det stadig”

 

Dukke til dukke:

 

”jeg tror jeg er klar”

 

Dukke til stuemøbel:

 

”jeg tror vi er klar”

Stuemøbel til dukke:

 

”jeg er ikke klar endnu”

”jeg skal finde ud af hvor rummet er næste gang”

 

Dukke til dukke:

 

”jeg venter i tavshed”

 

 

De ventede begge i tavshed, ingen rørte sig, ingen så, ingen hørte, ingen talte.

De ventede begge i larm.

De ventede begge på rummet skulle ændre sig, på at rummet skulle lyve igen.

De ventede forgæves.

De bliver til sten næste linje.

De blev til grus på en nitten kilometer lang gade.

De ventede forgæves i nye former.

De så sig som for at begynde nye former.

De ventede i tavshed.

De slog hinanden tilbage til dukke

De slog hinanden tilbage til stuemøbel.

 

Dukke til dukke:

 

Dukke til dukke:

 

Dukke til dukke:

 

Dukke til dukke:

 

Dukke til dukke:

 

”stuemøbel”

 

Stuemøbel til Stuemøbel:

 

”jeg kan ikke tale”

 

 

Det var på tide rummet ændrede sig tilbage til original form.

Rummet bliver til et rum i næste linje

Rummet blev fortæller

Rummet blev forfatter

Rummet begynder at få selvindsigt næste linje

Rummet blev til en handicappet

Dukke til dukke:

 

”rummet kan ikke tale”

 

Dukke til dukke:

 

”vi ved begge godt at det ikke er sandt”

 

Stuemøbel til dukke:

 

”rummet kan tale”

 

Dukke til stuemøbel:

 

”vi ved begge at det ikke er sandt”

 

Dukke til dukke:

 

”er dette en intressant samtale”

 

Dukke til dukke:

 

”jeg griner med en lukket mund”

 

Dukke til dukke:

 

”klokken tyder på at være din mund”

 

Stuemøbel til dukke:

 

”jeg bliver fortvivlet”

”du forvirre mig”

”ingen mund har tid”

”ingen tale har tid”

”ingen ting har tid”

 

Rummet kiggede skævt ned på begge samtaleemner

Rummet ville ændre samtalen

Rummet sparkede med ben og arme

Rummet ramte dukke i øjet

Rummet undskylder i næste linje

Rummet undskyldte

Rummet takkede stuemøbel

Rummet rakte begge arme og ben ud til hjørnerne

 

Dukke til dukke:

 

”du forvirre mig”

 

Dukke til dukke:

 

”kolon”

 

Dukke til Stuemøbel:

 

”er du interessant?”

 

Stuemøbel til dukke:

 

”jeg har brug for at lukke vores øjne”

 

Stuemøbel lukkede begge deres hænder

Rummet var uenig

Stuemøbel lukkede den forkerte kropsdel men retter på det i næste linje

Rummet var enig

Stuemøbel vagtee interesse hos alle

Rummet løb om hjørner med dem alle

 

TAG ANSVAR

TAG DOG NOGET ANSVAR

TAG ANSVAR DIT FEDE SVIN

TAG FORHELVEDE NOGET ANSVAR

 

Rummet rakte begge hænder i vejeret

Rummet tog dukke forvandlede hende til aske

Rummet to stuemøbel og kneppede det med stiv arm

Rummet to reb saks papir

Rummet byggede et træ ud af reb saks papir

Rummet byggede reb ud af reb saks papir

Rummet hængte sig selv i reb saks papir

Rummet blev til reb saks papir

Rummet foldede sig ud til sig selv

Hvorefter vores historie skabte sig selv.

Vi gentager der for noget af det der har stået.

 

HOLD KÆFT

HOLD KÆFT DIT FEDE SVIN

TAG ANSVAR DIT FEDE SVIN

HOLD DOG KÆFT

JEG ER VRED JEG ER TØR JEG ER STOR JEG ER EN BÅD JEG ER EN ØRKEN JEG ER ET RUSTENT SØM

lettie er en skitzo luder