BABAPAPA

 

 

Inde i spejlet er jeg en Lyserød BABAPAPA.

Jeg skifter form.

En dag er jeg en båd og sejler op og ned af Jagtvej.

Jeg kigger på butikker.

Grønne butikker

Og Blå butikker.

Måske er der en grund til at de er Grønne og Blå.

Jeg er Lyserød.

Jorden hvor jeg bor er Blå.

Det er mærkeligt.

Det er en flade, en Blå flade.

Som i et tv-studie.

Den Blå flade kan ikke blive beskidt.

Det er nede i gården.

På Amager, hos Mormor.

Jeg har en lille hule.

Der er ikke noget inde i hulen,

men der er plads til mig og jeg sover derinde hver nat.

Hvis jeg er sulten kaster Mormor en æbleskive ned til mig.

 

 

                                            2

 

 

Der er en hund i gården, den gør af og til.

Jeg er ikke bange for den, men vi er ikke venner.

Dagene går hernede.

Det er ikke til at holde styr på.

I torsdags lå der to blade foran hulen.

Ahorn. Efterårsblade.

De ligger som om at jeg skal tage et valg.

Jeg skal vælge i mellem dem.

Jeg har ikke valgt endnu.

Min Lyserøde krop glider udenom dem.

Hver dag. Om morgenen, når jeg skal ned og bade i floden. Luften er frisk her. Ting har farver, nogle ting er Gule, andre er Grønne.

Alt er Marimekko.

I floden er der laks. Jeg prøver at glemme bladende. Det kan jeg godt.

Jeg gør mig bred og åbner munden så meget jeg kan.

Det vælter ind med laks og vand.

Jeg spytter vandet ud igen. Laksene svømmer rundt inde i maven på mig.

Det kan de godt.

Jeg er BABAPAPA.

 

 

                                            3

 

 

Jeg har ikke altid været BABAPAPA.

Engang boede jeg hos Mormor.

Vi spiste Pomfritter og Pandekager.

Tiden er ikke til at holde styr på.

Der er brunt tapet.

Jeg bor i stuen.

Der er en dør ud til køkkenet og en ind til den anden stue.

(Til information er døren imellem stuerne en dobbelt glasdør)

Nogle af møblerne i stuen hvor jeg bor har vi gemt væk i kælderen, nogen har vi beholdt.

Jeg sover i midten af rummet, i et telt fra Spejdersport i Amagercenteret. Det er formet som en tipi.

Jeg har samlet alle planter fra lejligheden i stuen.

Mormor og jeg spiser Pomfritter og Pandekager.

Vi sidder på gulvet, og jeg fortæller om gymnasiet.

Jeg er en indianer. En gymnasiepige. En agerhøne.

Vi bruger Weekendavisen som brænde og tænder et bål i stuen. Det oser så meget at jeg må åbne et af de øverste vinduer. Røgen stiger altid opad siger hun.

Jeg taler ikke. Jeg siger how. Det gør indianere.

Mormor er gammel, men hun kan godt lide bål i stuen, hun varmer de rynkede hænder, hun smiler.

Der flyver et ahornblad ind af vinduet.

 

 

                                            4

 

 

Der står en mand i Fælledparken og kaster med boomerang.

Nogen ting kommer aldrig tilbage. Jeg står og lader som om at jeg er et træ. Jeg tænker på tiden og på dengang jeg boede hos Mormor. Nyd det sagde Mormor om aftenen når jeg kom hjem fra gymnasiefest, grædende, ulykkelig. Mormor siger at en dag er der ikke noget at være ulykkelig over mere. Jeg tænker tit på tiden.

 

 

                                            5

 

 

Jeg har hentet Mormors gamle skrivemaskine.

Den lå nede i kælderen. Jeg tør ikke gå op i lejligheden mere.

Jeg vil skrive et brev om alt det jeg ikke fik sagt.

Jeg vil skrive et brev om livet.

Om kærlighed.

Det har jeg bestemt mig for.

I ny og næ kaster Mormor en æbleskive ned til mig. Nogen gange prøver hun at ramme mig, hvis jeg sidder udenfor hulen, og har tændt bål, og har stjålet hendes skrivemaskine.

Jeg har siddet med brevet i 16 timer.

Det er lyst udenfor, men det er det altid på Amager.

Brevet er stoppet ned i skrivemaskinen.

Det eneste der står er

 

YYYY

 

Jeg har ingen anelse om hvad jeg skal gøre. Papirbutikken i Amagercenteret har lukket pga. Vandskade.

Jeg er ulykkelig. Der sidder en tåre i mit venstre øje.

 

 

                                            6

 

 

Alt i Mormors lejlighed er fra halvfjerdserne.

Hun sidder fast i halvfjerdserne.

Hun kigger ud af vinduet og tænker på halvfjerdserne.

Der skete noget dér, måske lige midt i.

Det har noget med kærlighed at gøre.

Jeg kan se det, når hun kigger ind i ilden og smiler.

Hendes Brune øjne.

Det er en let sag at være ked af det.

Siger hun.

Det er en let sag for os der har mistet.

For os der er blevet forrådt.

Jeg nikker. Det bliver for dystert og vi græder og drikker rødvin og lover hinanden aldrig at blive så dystre igen.

Og vi falder i søvn i hinandens arme. Hun er en gymnasiepige ligesom jeg.

 

 

                                            7

 

 

Jeg skriver om Mormor. Om laks og Amagercenteret. Jeg vil ikke skrive om ahornblade. Jeg vil aldrig vælge og aldrig miste.

 

 

                                            8

 

 

Det er ved at blive koldere på Amager.

Sådan mærker jeg tiden.

Jeg får menstruation.

Min cyklus er uregelmæssig.

Sådan er det at være BABAPAPA i en Blå verden.

Jeg bløder, men gulvet bliver ikke beskidt.

Blodet flyder ovenpå, lægger sig som en vandpyt lige foran hulen. Den blå flade er fuldstændig jævn.

 

Jeg går til floden for at vaske mit køn. Hunden der har opsnappet duften gør og ser farlig ud.

Jeg kunne ikke spise den sidste æbleskive så jeg giver den til laksene. Jeg har haft den med hele vejen, i et hulrum bag min venstre skulder. Det har sin fordel at være BABAPAPA.

 

Jeg skriver stadig på skrivemaskinen. Jeg har tilføjet et ekstra Y, så nu står der

 

YYYYY

 

Jeg bliver aldrig færdig.

Jeg får aldrig skrevet om jeg valgte det ene eller andet ahornblad. Der er så mange farver. Jeg går glip af så meget. Tiden optager mig meget.

Når jeg tænker på den i mens jeg går til floden.

Når jeg prøver at spise en æbleskive så hurtigt som muligt.

Jeg finder aldrig ud af hvor hurtigt jeg kan spise en æbleskive, for jeg har intet ur og ingen mulighed for at skaffe mig et. Tiden er desuden ligeglad med mig.

Det har jeg måtte konkludere efter at jeg lå i en grøftekant ved motorring 3 og rullede frem og tilbage i et forsøg på at komme tættere på tiden.

Men hver gang jeg troede jeg så tiden, gik den fra mig.

Det var der jeg blev ulykkelig.

Det var lige efter at jeg havde mistet min uskyld

og lige før jeg blev BABAPAPA.

 

At være BABAPAPA er ikke let.

Man skal være stærk for at være BABAPAPA. Acceptere de hadefulde blikke man får, når man glider op og ned af strøget i forsøget på at finde bare én beklædningsgenstand med polkaprikker. Men det har sin fordel.

 

 

                                            9

 

 

Jeg vælger ikke.

 

 

                                            10

 

 

Jeg vælger simpelthen ikke.

 

 

                                            11

 

 

Inde i spejlet er jeg en lyserød BABAPAPA.

Jeg skifter form.

En dag er jeg en båd og sejler op og ned af Jagtvej.